Fyraftensmøde om ny udbudslov

Kom til fyraftensmøde med Kooperationen og Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder og bliv klogere på den nye udbudslov og dens betydning for det offentliges muligheder for at købe socialøkonomisk.

Vil du styrke din socialøkonomiske virksomheds salg til det offentlige? Eller vil du som kommune gerne købe flere socialøkonomiske produkter? Så kom til fyraftensmøde med Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder og Kooperationen om ny udbudslov.

Baggrund

Folketinget vedtog 19. november en ny udbudslov (L19), der implementerer EU's nye udbudsdirektiv i dansk lov gældende fra begyndelsen af 2016. 
Lovforslaget indeholder bl.a. en paragraf, der giver mulighed for at reservere udbud til blandt andet socialøkonomiske virksomheder, der inkluderer ansatte fra udsatte grupper.

En ordregiver kan stille krav om, at det alene er beskyttede værksteder eller økonomiske aktører, hvis hovedformål er social og faglig integration af handicappede eller dårligt stillede personer, der kan deltage i udbuddet (L19, § 54) 

Indhold

Ved fyraftensmødet vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen give en introduktion til den nye udbudslov. Introduktionen følges op af flere oplæg om kommuners muligheder for at købe socialøkonomisk, b.la. fra Silkeborg Kommune, der netop har indskrevet socialøkonomiske virksomheder som en prioritet i deres nye indkøbspolitik.

Vi slutter af med et glas gløgg og en diskussion om, hvad der kan gøres for at sikre flere offentlige indkøb fra socialøkonomiske virksomheder

Sted

Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie 17, 2100 Kbh Ø (Rådssalen)

Dato og tid

Mandag d. 7. december, kl. 14.00-16.30

Tilmelding

Tilmelding senest torsdag d. 3. december til Tommy Engedal Kronborg fra Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder på tomeng@erst.dk

Deltagelse er gratis.

Endeligt program følger.

Sidst opdateret 23/11 2015