Guide hjælper med at måle social værdiskabelse

Socialøkonomiske virksomheder skal kunne dokumentere den værdi, de skaber og skal derfor lære at måle på effekten af de indsatser, de yder over for deres brugere. Som et værktøj til at hjælpe med at måle, dokumentere og følge op har Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder udviklet en ny guide til socialøkonomiske virksomheder, som arbejder med mennesker i forskellige forløb.

Af journalist Tina Juul Rasmussen

Forside Guide til måling af social værdi Hvordan måler og dokumenterer en socialøkonomisk virksomhed, som fx arbejder med at få unge ledige videre i enten job eller uddannelse, at de har skabt succes eller værdi i indsatsen?
Det har socialøkonomiske virksomheder fået hjælp til hos Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder. Vækstcenteret har i 2015 udviklet et værktøj, som de socialøkonomiske virksomheder kan bruge til at dokumentere den værdi, de skaber, fortæller projektleder Isak Kornerup Houe fra Vækstcentret.

"En stor del af projektet har været at gennemføre vejledningsforløb og workshops, hvor virksomhederne får hjælp til at arbejde konkret med, hvilken værdi de skaber, og hvordan de kan nå frem til at måle og følge op på den. Nu har vi så også udarbejdet en egentlig guide, som virksomhederne kan bruge til at få et stærkt grundlag for at dokumentere den forskel, de skaber," siger han.

Guiden rummer teori og metode til at dokumentere social værdiskabelse i socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med mennesker i forskellige forløb. Omdrejningspunktet er fem skridt eller punkter, som virksomheden skal arbejde sig igennem for at skabe den forandring, der sikrer, at de er skarpe på, hvor og hvordan de skaber social værdi.
På spørgsmålet om, hvorfor de socialøkonomiske virksomheder skal kunne måle og dokumentere værdien af deres arbejde, svarer Isak Kornerup Houe:

"Det skal de dels fordi kunderne, for eksempel kommuner, som køber indsatser, vil vide, hvad de får for pengene. Og dels fordi de socialøkonomiske virksomheder også selv ønsker at måle, dokumentere og følge op på deres resultater, så de kan videreudvikle deres indsatser og dermed forretningsgrundlag." 

Grantoftegaards gårdbutik med Dannebrog i baggrunden.

Borgeren på rette hylde

Den registrerede socialøkonomiske virksomhed Grantoftegaard i Ballerup Kommune er en af de virksomheder, der har gennemgået et forløb hos Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder og har udarbejdet en forandringsteori for at blive bedre til at måle og dokumentere værdien af sine indsatser.
Grantoftegaard er et økologisk landbrug kombineret med en social virksomhed, der arbejder med at gøre ledige med særlige udfordringer klar til enten job eller uddannelse i 13 ugers forløb. Deltagerne visiteres hertil af jobcentrene i de kommuner, som køber pladser hos Grantoftegaard.

"Vores deltagere er særligt sårbare – mennesker med misbrug, psykiatriske diagnoser som angst, depression osv. Det kræver en indsats at motivere dem, og mange går fx i behandling samtidig med, at de er her. Men de er alle erklærede aktivitetsparate og derfor klar til at komme her," forklarer Charlotte Kiel Andersen, socialfaglig vejleder og mentor på Grantoftegård og fortsætter:

"Vores mission er at få borgeren ind på rette hylde – uanset om det er pension, arbejde, uddannelse eller stop af misbrug. Så når man taler om succes i arbejdet, afhænger det nok af, hvem som ser på det. Jobcentret er helt klare på, at formålet er job eller uddannelse, men det er ikke alle borgere, vi kan flytte dertil på 13 uger." 

Ung kvinde mader lam med sutteflaskeFor leder af Grantoftegaard, Marianne Stenkjær, er motivationen med at måle og dokumentere klar:
"Vi skal jo vise, at folk ikke bare er her – men at der sker en forandring. Derfor er det så godt at måle på deres progression hos os. Og teknikkerne til det er vi i fuld gang med at lære med hjælp fra Vækstcentret," siger hun og forklarer, hvad arbejdet med forandringsteori har betydet for Grantoftegaards fokus:

"Nu ligger det hele tiden i baghovedet, hvad vi skal nå i forløbet, når vi arbejder med en deltager. Men samtidig er vi bevidste om, at vi arbejder med meget udsatte borgere, så det kræver mange små skridt, før vi når ’i mål’ eller opnår succes. Derfor er det vigtigt også at måle på og vise kommunen de små forandringer, der er nødvendige, inden man kan komme nærmere beskæftigelse eller uddannelse – netop fordi alle ikke bare når videre med det samme."

Dilemma mellem ambitioner og resultater

Og netop fordi alle deltagere ikke kommer videre med det samme, kan det Charlotte Kiel Andersen i lige så høj grad være en succes at blive afklaret til fleksjob, førtidspension, beskyttet beskæftigelse eller job på andre vilkår.

"Hos os er vi gode til dem, som har det rigtig svært, dem man/vi skal arbejde med på den lange bane. Men samtidig har vi jo en kontrakt med kommunen, som vi skal opfylde. Det er det, vi bliver målt på, og derfor har vi arbejdet med at blive bedre til det måle og dokumentere," siger hun og suppleres af Marianne Stenkjær:

"Vi har nogle procentsatser for, hvor mange af vores deltagere, der skal ud i virksomhedspraktik, løntilskud og uddannelse. Det er de succesparametre, vi bliver målt på af kommunerne. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi får skabt nogle mål, vi kan opfylde, ellers er det spild af både vores tid og deres penge. Det betyder også, at jobcentrenes visitation af deltagere til os er utrolig vigtig, og der er nogle, vi må sige nej til, fordi de ikke vil kunne leve op til de kontraktmål, vi skal nå."

Grantoftegaards traktor og mark

Isak Kornerup Houe fra Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder har arbejdet med Grantoftegaard i forløbet med forandringsteori og anerkender dilemmaet.

"Der er helt klart et skisma mellem kommunens krav om ’resultatstatistik’ og et sted som Grantoftegård, der har store sociale ambitioner med borgerne. Traditionelt arbejder man jo typisk på at få borgere videre til beskæftigelse eller uddannelse, men når man har at gøre med meget udsatte mennesker, er det vigtigt også at holde øje med noget andet, da der ofte netop skal tages mange små skridt, før man når til job eller uddannelse," siger han og fortsætter:

"Hvis man kun fokuserer på job eller uddannelse, risikerer man, at ingen vil arbejde med dem, der ikke lige kan komme videre til det efter 13 uger. Derfor kan det at måle og vise de små forandringer på vejen dertil også bruges til at vise kommunen, at man leverer resultater – også selvom folk ikke kommer videre med det samme."

Det er Charlotte Kiel Andersen helt enig i. Hun ser succes som en blanding af de formelle krav fra kommunen og så hvad de socialfaglige og faglige medarbejdere registrerer af fremskridt.

"Vi vil gerne hjælpe folk til at få et godt liv, så derfor arbejder vi hen imod, hvad det enkelte menneske kan og med respekt for, hvad det offentlige system forlanger. Vores opgaver er at få de to ting til at hænge sammen. Og nej, det er ikke synd for alle vores deltagere. De skal ikke bare gå her og hygge sig og søge en førtidspension. Vi er ikke blåøjede, så derfor prøver vi hele tiden at justere målene for den enkelte i dialog med jobcentret."

Eller som leder Marianne Stenkjær udtrykker det:

"Det er jo ikke selve processen i at måle, som er svær, men dialogen med bestillerne, som er vigtig. Vi skal jo være enige med kommunerne om, at det er sådan her, vi gør. Og vi har max. 26 uger til at gøre det i. I den periode skal du måle myreskridt, og det kan vi også – måle, beskrive, lave skemaer og se progression. Men det kræver, at kunderne anerkender den måde at måle på."

Vis hvordan I skaber værdi for mennesker. Guide til udarbejdelse af forandringsteori. (pdf)

Arbejdsark til guiden. (pdf)

Sidst opdateret 11/12 2015