Mød en ansat i en socialøkonomisk virksomhed

Hvad betyder en ansættelse for en socialt udsat i en socialøkonomisk virksomhed? Få svaret i et interview med to ansatte i de socialøkonomiske virksomheder, Allehånde og Soul Shine.

Soul Shine
Soul Shine beskæftiger mennesker, som er i psykisk sårbare. Den socialøkonomiske virksomheder sælger vintage- og genbrugstøj i et væld af farver, lys og dufte.

Et stort antal mennesker står på kanten af arbejdsmarkedet. Måske er de faldet helt ud. En ansættelse i en socialøkonomisk virksomhed kan få udsatte mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.

Mange socialøkonomiske virksomheder er nemlig mestre i at skabe en socialt ansvarlig arbejdsplads, hvor der tages højde for den enkelte medarbejders særlige behov. Ansættelsen behøver ikke nødvendigvis at være baseret på en ordinær ansættelse, men kan også involvere personer, der i en eller anden grad får en social ydelse.

”Jeg er landet et sted, hvor jeg kan være mig.”

Mia Jensen er ansat i fleksjob i vintagetøjbutikken Soul Shine i Aarhus. Det har løftet hendes selvværd og givet hende kompetencer, som hun også bruger på andre områder af sit liv. Ansættelsen har givet hende ro i maven, blandt andet fordi uvisheden om, hvornår hun næste gang ville blive sendt ud i et praktikforløb, hun måske ikke kunne klare eller trivedes i, er væk.

Mød Mia Jensen i et interview:

”Jeg er landet et sted, hvor jeg kan være mig.”

Allehånde Cafeebåd
Den socialøkonomiske virksomhed, Allehånde, uddanner og beskæftiger døve i kokkefaget.

”Jeg er ikke ansat, fordi jeg er døv. Jeg er ansat, fordi jeg er kok.”

Hos Allehånde, en socialøkonomisk virksomhed, der sælger mad og drift af madsteder, arbejder døve side om side med hørende. Kokken Steen Danielsen er en af dem, og for ham betyder jobbet en fast lønindtægt og et dagligt arbejde, som både er sjovt og seriøst.

Mød Steen Danielsen i et interview:

”Jeg er ikke ansat, fordi jeg er døv. Jeg er ansat, fordi jeg er kok.

Sidst opdateret 24/08 2015