Socialøkonomiske virksomheder blomstrer frem

Kronik af Finn Sørensen folketingsmedlem (EL), Pernille Vigsø Bagge folketingsmedlem (SF) og socialminister Manu Sareen

Engang var virksomheders primære formål at tjene penge, mens deres sociale ansvar og bidrag bestod i at betale skat. Mennesker, der arbejdede med det sociale område, blev opfattet som rene filantroper uden hverken lyst eller evner til at tænke i vækst og budgetter. At hjælpe de svageste bar jo lønnen i sig selv.

Den tid er heldigvis ovre.

De seneste år har vi set en ny type af virksomheder blomstre frem. Socialøkonomiske virksomheder.

Ofte båret af ildsjæle, der forener dét at tage et socialt ansvar med at skabe arbejdspladser, vækst og social innovation. Det er itvirksomheden, der hyrer autister som it-konsulenter. Biavlerfirmaet, der ansætter hjemløse til at høste honning. Og cateringfirmaet, der hjælper indvandrerkvinder ind i et arbejdsfællesskab.

Stort potentiale

I dag har vi 300 af slagsen. Potentialet er langt større.

Men det er svært og usikkert at drive en virksomhed under hårde konkurrencevilkår, der samtidig har en menneskelig bundlinje. Og alt for få forstår, hvad socialøkonomiske virksomheder kan. Derfor vægrervirksomheder, kommuner og investorer sig ved at samarbejde med dem.

Det gør vi nu noget ved.

Målet er at skabe bedre rammer for at starte, drive og udvikle en socialøkonomisk virksomhed. Derfor er vi på trapperne med en række nye initiativer, der bygger på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiskevirksomheder, som blev nedsat sidste år.

Flere skal turde

Flere sociale iværksættere skal turde starte deres egen butik. Og eksisterende socialøkonomiske virksomhederskal blive bedre til at afsætte deres produkter, tiltrække investeringer og få sat skub i samarbejdet med kommuner og private virksomheder.

Et af initiativerne er et nyt vækstcenter, der skal samle viden om og vejlede de socialøkonomiske virksomhederog deres samarbejdspartnere.

Samtidig nedsætter vi et Råd for Socialøkonomiske Virksomheder.

Rådets opgave bliver at følge sektorens udvikling og arbejde for at styrke fokus på socialøkonomiskevirksomheder på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor.

Et tredje initiativ skal gøre det muligt at blive blåstemplet som en "registreret socialøkonomisk virksomhed".

Ordningen vil give de socialøkonomiske virksomheder en klar og afgrænset identitet, så de kan skelnes fra firmaer, der drives alene med profit for øje. Og som forbrugere kan vi være sikre på, at virksomhederne lever op til specifikke krav om at have f. eks. et socialt formål.

Fremtidssikret velfærd

Socialøkonomiske virksomheder handler om sund fornuft. De skal drive en god forretning og gøre en forskel socialt. Det sker ved at tjene et almennyttigt formål og ved at geninvestere overskuddet i virksomheden.

Samtidig sender socialøkonomiske virksomheder et signal til det etablerede erhvervsliv om, at mennesker, som er anderledes end den gennemsnitlige medarbejder, også kan skabe værdi. Dét er fremtidssikret velfærd.

Socialøkonomiske virksomheder handler om sund fornuft. De skal drive en god forretning og gøre en forskel socialt.

Sidst opdateret 28/07 2015