Partnerskaber mellem socialøkonomiske og traditionelle virksomheder giver bæredygtig vækst

Partnerskaber mellem socialøkonomiske og traditionelle virksomheder giver gode muligheder for know-how og øget netværk. Lene Hjorth, CSR-direktør i Jyske Bank Koncernen, giver sit bud på, hvordan partnerskaber giver gensidig værdi, og hvad det perfekte match kræver.

Af Lene Hjorth, CSR direktør Jyske Bank koncernen

”Du bør ikke stræbe efter at blive en succes, men efter at skabe værdi, ” sagde Albert Einstein engang.

Den gamle mand forstod, at værdi er noget andet og mere end penge, og at det kan ”betale sig” at tænke over, hvorfor vi gør, som vi gør, og at det ikke gør noget, at vi løfter ambitionerne.

Og Einstein havde formentlig smilet til mange af tidens tiltag, som for eksempel Uber, Airbnb og socialøkonomiske virksomheder. For her går vi lidt højre op i helikopteren og tænker værdi frem for kun økonomisk succes - og cirkulært i stedet for lineært og bundlinje.

Indholdet i partnerskaberne er meget forskelligt, men noget går igen i dem alle: Det er udveksling af knowhow og netværk. 

Lene Hjorth
Lene Hjorth er direktør for Koncern-CSR i Jyske Bank, hvor arbejdsområder udenfor virksomheden blandt andet er socialøkonomiske virksomheder.

De socialøkonomiske virksomheder kan nemlig mere end at skabe vækst. De kan også skabe inklusion for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og de finder utraditionelle løsninger på væsentlige samfundsudfordringer, som når fødevareBanken gør madspild til måltid.

Og når nye typer af partnerskaber materialiserer sig, vokser fordelene for partnerne, ikke mindst fordi de ressourcer, man giver hinanden, ofte er baseret på immaterielle værdier.

Det rigtige match giver mere viden og styrket netværket

Gode partnerskaber kræver gode match. Parterne skal have noget at være fælles om, hvis samarbejdet rigtig skal give mening, og derfor skal de kigge efter fællestræk, eller fælles ”mangler” og ”interesser”.

Det kan være fælles værdier eller kundegrupper, eller at parterne arbejder i det samme geografiske område. Det er jo ofte, at lokalmiljøet er stedet, hvor fællesskabet spirer, og hvor vi værner om hinanden.

 

 

Den professionelle finansielle partner kan skabe den platform for gennemslagskraft, som så til gengæld kan få goodwill og respekt blandt kunder, samarbejdspartnere – og naturligvis internt blandt egne medarbejdere.

Eksempler på den type partnerskaber er for eksempel: Borups Pakkeri og System frugt, Place de Bleu og Kvadrat, Københavns Lufthavne og Bybi og Jyske Bank Koncernen og fødevareBanken.
Indholdet i partnerskaberne er meget forskelligt, men noget går igen i dem alle: Det er udveksling af knowhow og netværk. Og så vil de jo også profilere sig, hvilket kræver kommunikation.

Bybi
Københavns Lufthavne har et partnerskab med den socialøkonomiske virksomhed, Bybi.

Her læner traditionelle virksomheder og socialøkonomiske virksomheder sig fint op ad hinanden. De ”låner” hinandens værdier, de boostes af partnerens omdømme. Og det skal kommunikeres troværdigt. Igen en win-win for virksomheder, der ikke kun optræder solo, men i et fællesskab.

Det er ikke svært at se, hvad en ressourcekrævende virksomhed som Københavns Lufthavn kan få ud af at låne lidt af Bybis miljørigtige image. Det kan kun styrke og udvide begge virksomheder, som på den måde får langt flere historier at fortælle til en langt større gruppe, når de udbreder kendskabet til hinanden.

Jyske Bank/BRFkredits engagement i fødevareBanken, hvis mål er at bekæmpe madspild og mindske madfattigdom, er også et eksempel på et indlysende godt match.
FødevareBanken har en meget høj grad af bæredygtig appel, men har brug for, at langt flere kender dem. Den professionelle finansielle partner kan skabe den platform for gennemslagskraft, som så til gengæld kan få goodwill og respekt blandt kunder, samarbejdspartnere – og naturligvis internt blandt egne medarbejdere.

Og så er det altså en fordel for Jyske Bank, at den kendes for at holde hus med knappe ressourcer. Det er jo præcis det, fødevareBanken gør.

Det er også virksomheders opgave at løse samfundsproblemer

Hvis vi skal være lidt gustne, så ligger der en massiv employerbranding i de nævnte partnerskaber, ikke mindst for de traditionelle virksomheder. De fleste analyser fortæller os, at tre ud af fire i Generation Y, mener, at det også er virksomheders opgave at løse samfundsproblemer og ikke kun statens opgave.

Så hvis man vil gøre sig lækker for den bedst uddannede, mest berejste og snart rigeste generation i verdenshistorien, er det rigeligt argument for at lytte til denne ”årgangs” ønsker og drømme. Endnu en grund til at et partnerskab rummer mange positive resultater og giver begge partnere langt mere at byde på.

 

Sidst opdateret 26/08 2015