Socialøkonomiske virksomheder er det ultimative svar på landdistriktsudvikling

Socialøkonomiske virksomheder er det ultimative svar på landdistriktsudvikling I Jammerbugt Kommune er socialøkonomiske virksomheder med til at sikre serviceydelser i landdistrikter, hvor det ikke er rentabelt at drive forretning på almindelige vilkår. Det er rent win-win-win.

Af Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune

Skovsgaard Hotel
To medarbejdere fra Skovsgård Hotel, som er en del af den såkaldte Skovsgård-model.

Det er win for medarbejderne, win for lokalsamfundet og win for kommunen. Men succesen kommer ikke af sig selv, den kræver hårdt arbejde, lokal opbakning og gode rammevilkår.

At have – og ikke mindst at praktisere – en handlingsorienteret landdistriktspolitik er afgørende for en kommune, som primært består af landdistrikter og mindre lokalsamfund. Sådan en kommune er Jammerbugt Kommune.

Der er også klare fordele for kommunen, når der etableres socialøkonomiske virksomheder: Udover at skabe liv i landsbyerne får kommunen et meningsfuldt tilbud til borgere, som skal i beskyttet beskæftigelse.

Vi er stolte af, at her er liv i landdistrikterne – og det skyldes selvfølgelig ikke mindst de lokale ildsjæle, men også det positive samspil mellem lokale kræfter, erhvervsliv, foreningsliv og kommune.
 

Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune
Mogens Gade er borgmester i Jammerbugt Kommune, hvor socialøkonomiske virksomheder bidrager til landdistriktsudvikling.
Vi er også stolte af, at vi er hjemkommune for den såkaldte Skovsgård-model, som består af 3 socialøkonomiske virksomheder. Virksomhederne tilbyder arbejds-, bo- og fritidstilbud for mennesker som ikke kan klare kravene på det traditionelle arbejdsmarked - eller mennesker som har behov for støtte for at få deres hverdag til at fungere. 


Fokus på ressourcer og muligheder

En grundlæggende tanke i Skovsgård-modellen er, at de mennesker, som benytter tilbuddet, både bor, arbejder og lever deres liv i lokalsamfundet. Det giver dem en reel chance for at blive set på som personer, der bidrager til lokalsamfundet og det medvirker til at udviske skellet mellem ’handicappet’ og ’normalbefolkning’.

Hensigten med Skovsgård-modellen er at etablere lokal beskæftigelse, som giver muligheder for at udvikle ressourcer hos udviklingshæmmede og andre udsatte grupper og tilbyder nyttige produkter og serviceydelser, som retter sig mod behov i lokalsamfundet.

Her kan du læse mere om Skovsgaard-modellen og de tre socialøkonomiske virksomheder, Købmandsgården, Skovsgård Hotel og Råd & Dåd: 

Skovsgaard-modellen (pdf)

Denne tankegang passer godt til Jammerbugt Kommune. For her er vi netop meget bevidste om vores ressourcer og fokuserer hellere på disse end på mangler.

Den ultimative form for landdistriktspolitik

Blandt andet derfor skulle det være til at få øje på, hvorfor jeg betragter socialøkonomiske virksomheder i almindelighed – og Skovsgård-modellen i særdeleshed – som den ultimative form for landdistriktspolitik: De holder liv i lokalsamfundene – ved at etablere arbejdspladser, tilbud og ydelser på steder og i byer, hvor almindelige virksomheder ikke finder det attraktivt at investere.

For mig er der ingen tvivl: Socialøkonomi kan bruges til udvikling af landdistrikter.

Samtidig er der nogle mennesker, som nyder godt af virksomhedernes rummelighed. De er nemlig via deres særlige viden og ekspertise i stand til at udvise de særlige hensyn i det daglige arbejde, som skal til, for at særligt udsatte borgere kan varetage et arbejde.
På den måde bliver borgere, der ellers har svært ved at få fodfæste på det ordinære arbejdsmarked, inkluderet i et meningsfuldt arbejdsfællesskab, samtidig med at deres ressourcer bringes i spil til gavn og glæde for fællesskabet.

Råd&Dåd
Medarbejdere i den socialøkonomiske virksomhed, Råd og Dåd tager sig et hvil fra arbejdet i marken. Råd og Dåd er en del af den såkaldte Skovsgård-model.
Der er også klare fordele for kommunen, når der etableres socialøkonomiske virksomheder: Udover at skabe liv i landsbyerne får kommunen et meningsfuldt tilbud til borgere, som skal i beskyttet beskæftigelse. Det er genialt, at midlerne både kommer den enkelte til gode og er til stor gavn i lokalsamfundene.


Handling slår alt

Og her kommer det bedste: Hos os er Skovsgård-modellen ikke blot en fin teori - den er virkelighed! Med rigtige mennesker af kød og blod og rigtige aktiviteter, som jo løfter et lokalsamfund på forskellig vis.
For mig er der ingen tvivl: Socialøkonomi kan bruges til udvikling af landdistrikter. Skovsgård-modellen er kommet for at blive, og den vil kunne udbredes til andre steder i landet, hvor der er initiativ, politisk mod, lyst, evne, vilje og ikke mindst lokal opbakning til at udvikle landdistrikter gennem socialøkonomi.

Der er nemlig både en række lokale og nationale forudsætninger, som skal være til stede, hvis socialøkonomiske virksomheder i endnu højere grad skal bidrage til at løse nogle af samfundets udfordringer. Blandt andet derfor må vi kommuner presse på for at sikre optimale nationale rammevilkår, blandt andet på lovgivningsområdet for at praktisere landdistriktspolitik i bred forstand . Dette er ikke sagt som en klagesang, men som et ønske om en handlingsorienteret national landdistriktspolitik.

Sidst opdateret 05/08 2015