Tre pejlemærker for Vækstcentret

Det er udfordrende at drive virksomhed på markedsvilkår og skabe social forandring på samme tid. Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder bidrager til at gøre det nemmere, og til at flere går i gang. Leder af Vækstcentret, Charlotte Holmer Kaufmanas gør status på Vækstcentrets arbejde efter det første halve år.

Socialøkonomiske virksomheder har længe været på den europæiske dagsorden som et vigtigt middel til at skabe inkluderende vækst, et rummeligt arbejdsmarked og nye velfærdsløsninger.

I Danmark har vi været længe undervejs, men med regeringens tværministerielle strategi Flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder fra september sidste år kom Danmark for alvor på det socialøkonomiske landkort i EU. Vækstcentret blev dermed den ene offentlige indgang til området, og det har virket.

Hvordan kan vi skabe social forandring gennem forretningsdrift? Jo oftere det spørgsmål bliver drøftet, jo flere nye og stærke socialøkonomiske virksomheder bliver der skabt. 

Vækstcentret, der er ansvarlig for en række af regeringens initiativer, arbejder på at styrke hele det økosystem, der udgør betingelserne for, at socialøkonomiske virksomheder kan opstå, trives og vokse.

Jeg vil i det følgende gøre status på Vækstcentrets første 7 måneder ved at fremhæve de tre pejlemærker, vi sigter efter i vores arbejde, de resultater, vi allerede har nået, og de behov vi fagligt kan se for fremtiden.

Kendskabet stiger, og de nationale rammer forbedres

Stort set enhver samtale om socialøkonomiske virksomheder drejer sig om spørgsmålet: Hvordan kan vi skabe social forandring gennem forretningsdrift? Jo oftere det spørgsmål bliver drøftet, jo flere nye og stærke socialøkonomiske virksomheder bliver der skabt. Derfor er det et succeskriterium for Vækstcentret, at det spørgsmål bliver drøftet så ofte som muligt – og på så godt et vidensgrundlag som muligt.

Morgendagens iværksættere skal ikke bare skabe vækst, de skal også skabe social forandring. Derfor arbejder vi i Vækstcentret benhårdt på at skabe en stærkere social iværksætterkultur. 

Under overskriften ”En god forretning – også for samfundet” producerer vi materialer og viden om, hvad socialøkonomiske virksomheder er og kan. Vi samler det på socialvirksomhed.dk. Og vi tager det med i vores samarbejde med aktører lige fra KL, kommunerne, UCC’erne, de øvrige ministerier og brancheorganisationerne til erhvervslivet, iværksætterforeningerne, interesseorganisationerne for de udsatte målgrupper og mange andre. Vi kan se på antallet af besøgende på vores hjemmeside, på mængden af henvendelser vi modtager og på efterspørgslen på oplæg fra Vækstcentret, at interessen vokser.

Et stærkere kendskab til socialøkonomiske virksomheder er også fundamentet for at skabe bedre nationale rammer for socialøkonomiske virksomheder. Særligt to af regeringens initiativer er med til at understøtte det:

Regeringen nedsatte i november Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder med Stine Bosse i spidsen. Rådet har siden været på studietur til England og har påbegyndt sit arbejde med at præge debatten og udviklingen på området og sikre, at socialøkonomiske virksomheder er højt på dagsordenen.

1. januar i år fik Danmark en officiel registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder. Registreringsordningen skal gøre det nemmere for borgere, kunder, kommuner, investorer og samarbejdspartnere at se, hvilke virksomheder der lever op til kriterierne for social forretningsdrift.
Begge dele viser, at socialøkonomiske virksomheder er ved at blive en anerkendt del af løsningen på nogle af vores fælles udfordringer. Registreringsordningen kan på sigt give fordele for virksomhederne i form af bedre adgang til deres marked, til investeringer, lån, fondsmidler, EU-midler, leje af lokaler i boligselskaber og meget andet. Vækstcentret lancerer med sit næste nyhedsbrev en kampagne for at promovere registreringsordningen.

Læs mere her:

Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder

Registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder

Vækstcentret producerer også viden, der kan være med til at skabe bedre nationale rammer for socialøkonomiske virksomheder. Vores væsentligste tiltag i øjeblikket er et EU-projekt, hvor vi kortlægger mulighederne for at skabe et stærkere socialt investeringsmarked i Danmark i tæt samspil med investorer, banker og virksomheder.

Vækstlaget vokser og forretningsrådgivningen bliver bedre

Morgendagens iværksættere skal ikke bare skabe vækst, de skal også skabe social forandring. Derfor arbejder vi i Vækstcentret benhårdt på at skabe en stærkere social iværksætterkultur. Over 100 sociale iværksættere har deltaget i vores arrangementer i forbindelse med første udgave af Social Iværksætterpris, og 16. april løb de to mest lovende af dem med prisen på 50.000 kroner og et års mentorforløb.

Læs mere om finaleeventet her:

Her er vinderen af Social Iværksætterpris 2015

Samtidig kan sociale virksomheder ikke skabe forandring, medmindre forretningsgrundlaget er i orden. Og derfor arbejder vi målrettet på at styrke mulighederne for, at socialøkonomiske virksomheder kan få hjælp til at udvikle deres forretning. Vi er i dialog med samtlige 5 Væksthuse, og vi udvikler værktøjer og kurser for kommunale erhvervskonsulenter, der gerne vil blive bedre til at rådgive socialøkonomiske virksomheder og iværksættere.

En række af regeringens andre initiativer understøtter indsatsen for at styrke forretningsudviklingen i socialøkonomiske virksomheder:

  • Vækstcentret har stået for Vækstudfordringen, hvor 10 socialøkonomiske virksomheder har fået afklaret deres vækstpotentiale og fået rådgivning af Connect Denmarks erfarne erhvervsledere.
  • Vi udvikler en værktøjskasse, holder workshops og vejleder socialøkonomiske virksomheder i at dokumentere den sociale værdi, de skaber for samfundet.
  • 11 partnerskaber har fået puljemidler til at udvikle nye modeller for samarbejde mellem traditionelle og socialøkonomiske virksomheder
  • Den Sociale Kapitalfond har fået flere midler til at fortsætte Det Sociale Vækstprogram for socialøkonomiske virksomheder. 

Læs mere her:

Vækstudfordringen - sæt skub i din forretning

Mål og styrk din virksomheds sociale værdi

11 partnerskaber mellem socialøkonomiske og traditionelle virksomheder får økonomisk støtte

Det er en stor udfordring at skabe bæredygtige forretningsmodeller med to bundlinjer – men gevinsterne er tilsvarende store, når det lykkes.

Vi ser et behov for fortsat fokus på omfanget og kvaliteten af tilbuddene til de virksomheder, der gerne vil skabe social forandring gennem deres forretningsdrift.

Kommunerne prioriterer området og det lokale samarbejde fungerer bedre

Den socialøkonomiske udvikling sker i høj grad lokalt – og i et samarbejde mellem det offentlige, civilsamfundet og det lokale erhvervsliv.

Derfor samarbejder Vækstcentret tæt med alle de kommuner, der gerne vil styrke deres indsats for at fremme socialøkonomi. Vi opfordrer dem til at spille rollen som lokal playmaker og fokusere på de ingredienser, vi har set, der skal til for at få flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder lokalt.

Læs mere her:

Kommunernes indsatser for socialøkonomiske virksomheder

Og det virker. Godt en fjerdedel af landets kommuner har ifølge Vækstcentrets opgørelse sat socialøkonomiske virksomheder på dagsordenen lokalt. Flere af dem har deciderede strategier eller politikker for indsatsen.

I Kolding omfatter den socialøkonomiske styregruppe chefer fra samtlige forvaltninger. I Ikast-Brande har de formået at give det etablerede erhvervsliv den socialøkonomiske førertrøje på. Og i Jammerbugt har kommunen indgået en partnerskabsaftale med alle de lokale socialøkonomiske virksomheder. 17 kommuner har desuden fået puljemidler til at styrke deres socialøkonomiske indsats via satspuljer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) – og Vækstcentret samler viden og erfaringer op fra deres arbejde.

Læs mere her:

17 kommuner får økonomisk støtte til at styrke indsatsen for socialøkonomiske virksomheder

Der er behov for en fortsat indsats – tre potentialer

Vores arbejde er langt fra gjort endnu, og vi samler løbende erfaringer, som peger på, hvor behovene er. Jeg vil pege på tre behov, vi kan se.

Vi ser et stort behov for at uddanne sociale entreprenører gennem ”start up”-programmer eller uddanne eksisterende virksomheder via vækstprogrammer og lederuddannelser. Der er også behov for programmer, der skal gøre virksomhederne mere investeringsparate. Der er midler til dette område, som ikke anvendes, fordi virksomhederne ikke er klar, men også fordi der er mangel på risikovillig kapital. Det er muligt at hente viden fra udlandet, som har flere års erfaringer på området og kan levere dokumenterede resultater.

Der er behov for mere viden om, hvad der virker, og hvilke gevinster der er. Hvad er de virksomme ingredienser i de socialøkonomiske virksomheders indsatser? Hvad er det, der lykkes, når man ansætter og kan fastholde udsatte borgere? Vi har set rapporter fra COWI og KORA, der dokumenterer et stort potentiale ved at flytte udsatte borgere fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse. Det vil være godt at få mere viden om gevinsterne, de socialøkonomiske virksomheder skaber.

Endelig ser vi store muligheder i det lokale samarbejde. Hvordan kan erhvervsliv, civilsamfund og det offentlige finde måder at tage fælles ansvar på for lokale udfordringer, eksempelvis gennem nye socialøkonomiske forretningsmodeller? Det vil Vækstcentret også fremover gerne bidrage til at samarbejde med kommunerne, erhvervslivet og de mange lokale aktører på feltet om.
Alle medarbejdere i Vækstcentret og jeg ser frem til det fremtidige arbejde for at skabe bedre rammer for de mange socialøkonomiske virksomheder, som hver dag viser, hvordan socialt ansvar og forretningsdrift kan kombineres.

Læs hele regeringens indsats for socialøkonomiske virksomheder:

Flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder

Sidst opdateret 05/08 2015