Vækstcentret sætter fokus på socialt iværksætteri

Social Iværksætterpris 2015 uddeles til iværksætteren med en stærk forretningsidé, som kan forandre samfundet.

Med Social iværksætterpris 2015 sætter Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder fokus på udvikling af nye socialøkonomiske forretningsmodeller.

Danmarks bedste idé til en social virksomhed

I Social Iværksætterpris 2015 kan morgendagens sociale iværksættere få hjælp til idéudvikling og vinde yderligere mentorforløb og opstartsfinansiering. Konkurrencen er åben for alle med en forretningsidé, der skaber positiv samfundsmæssig forandring.

10 finalister vinder tæt sparring til at udvikle deres forretningsidé. Konkurrencens bedste idé modtager 50.000 kroner til at gøre den sociale iværksætterdrøm til virkelighed. Præmieoverrækkelsen sker ved et stort finaleevent i april.

Hjælp til idéudvikling

Iværksættere der brygger på en idé til en socialøkonomisk virksomhed, der endnu ikke helt er flyveklar, kan også få hjælp. I slutningen af februar afholdes der 2 gratis ”idéudviklingscamps” i Aarhus og København.

På campsene, som forløber over en intensiv weekend, får deltagerne hjælp og inspiration til idéudviklingen. Programmet inkluderer bl.a. introduktion til redskaber til social idéudvikling, inspirationsoplæg fra etablerede sociale iværksættere samt workshops og individuel sparring med erfarne mentorer.

Datoer

  • 20. – 22. februar: Idécamp i København
  • 27. februar – 1. marts: Idécamp i Aarhus
  • 6. marts: Frist for tilmelding til Social Iværksætterpris 2015
  • 17. april: Kåring af vinder ved finaleevent.

Hvem står bag?

Konkurrencen arrangeres af Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder og organisationen Venture Cup, der har mange års erfaring med at fremme iværksætteri på danske universiteter. Herudover er Aarhus og Københavns Kommune samt Social StartUp også en del af samarbejdet.

Sidst opdateret 05/08 2015