Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder kom godt fra start

Et stort tak til alle, der var med til at fejre åbningen af Vækstcentret.

Socialminister Manu Sareen åbnede den 4. september 2014, Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder ved et stort arrangement i de stemningsfyldte og kreative omgivelser i GAME i København. 

250 forventningsfulde og anerkendende deltagere var mødt op for at bidrage til at hjælpe vækstcentret med at komme stærkt fra start.

Ministeren besøgte flere socialøkonomiske virksomheder, som stillede med stande i en socialøkonomisk basar. De mange stande viste tydeligt bredden, variationen, den innovative tilgang og den gode energi i socialøkonomiske virksomheder.

Sidst opdateret 28/07 2015