Udvid synet på, hvor socialøkonomiske virksomheder kan opstå

Kommunen skal kende de mange muligheder for, hvor socialøkonomiske virksomheder kan opstå. Kun på den måde kan I arbejde strategisk og målrettet for at øge antallet af socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Socialøkonomiske virksomheder kan eksempelvis blive etableret af virksomhedsledere, der vil tage et større socialt ansvar eller foreninger, der starter erhvervsdrift.

I nogle afdelinger i landets kommuner er opfattelsen, at det er kommunen selv, der skal starte socialøkonomiske virksomheder. Det skal den ikke. Faktisk må kommuner ikke starte virksomheder. Jeres rolle som kommune er derimod at skabe gode rammer for eksisterende og potentielle socialøkonomiske virksomheder.

Det er afgørende, at I ved, hvad socialøkonomiske virksomheder kan opstå af. 

Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder har udviklet modellen nedenfor, som viser en række eksempler på, hvor socialøkonomiske virksomheder kan opstå med konkrete eksempler.
Socialøkonomiske virksomheder kan opstå af:
  • Eksisterende socialøkonomiske virksomheder, der skalerer
  • Virksomhedsledere, der starter en socialøkonomisk virksomhed
  • Reborn socials - virksomheder, som i forvejen tager et stort socialt ansvar, og som tager den socialøkonomiske virksomhedsform til sig
  • Sociale iværksættere
  • Foreninger og væresteder.

Oversigt over socialøkonomiske virksomheds variationer

Skalering: Indgå partnerskaber med eksisterende socialøkonomiske virksomheder

De mest veletablerede socialøkonomiske virksomheder er parate til at skalere deres virksomhed til andre dele af landet – eller endda til udlandet. Et partnerskab med en eksisterende socialøkonomisk virksomhed kan både være med til at skabe socialøkonomiske arbejdspladser og fungere som inspiration for lokale iværksættere.

Kolding Kommune satser stort på at tiltrække eksisterende socialøkonomiske virksomheder i kommunens strategi for socialøkonomi version 2.0.

Læs hele strategien her:

Kolding Kommunes strategi for socialøkonomiske virksomheder version 2.0 - overskud giver overskud (pdf)

Det er en fordel at tiltrække socialøkonomiske virksomheder, som er skaleret fra veletablerede socialøkonomiske virksomheder. Forretningsmodellen er allerede afprøvet, og virksomheden har de kompetencer, der skal til for at få forretningen til at lykkes. Udfordringen er at tilpasse modellen til den lokale kontekst.

Cateringvirksomheden Allehaande er et eksempel på en socialøkonomisk virksomhed, som har skaleret til flere kommuner. Virksomheden startede som cateringvirksomhed på Nørrebro i København. Siden har Allehaande etableret en cafébåd på Amager og en café og selskabslokale i Trommen, Hørsholm Kommunes kulturhus. 

Virksomhedsledere, der starter socialøkonomisk virksomhed

Der kan være driftige sociale iværksættere gemt i virksomhedsledere eller tidligere forretningsfolk med en ambition om at tage et større socialt ansvar. Forretningsforståelsen er på forhånd på plads, og den socialøkonomiske virksomhed kan være den model, de manglede for at kunne føre deres sociale vision ud i livet.

Jørgen Kristensen er et eksempel på denne type virksomhedsleder. Han har stiftet den socialøkonomiske virksomhed Diig og Miig, der producerer kvalitetsprodukter i træ til børn. Jørgen Kristensen har relevant erfaring fra familievirksomheden Bording Fronts, der laver trækomponenter til køkkener og møbelindustrien. Han bruger både sin relevante faglige og erhvervsmæssige erfaring fra Bording Fronts og løfter et socialt ansvar i Diig og Miig, som ansætter fleksjobbere.

Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet på at fremme socialøkonomi. Kommunens indsats er direkte bundet op på denne type iværksættere, som allerede driver forretning, og som starter socialøkonomisk virksomhed ved siden af.

Kommunen har en socialøkonomisk konsulent, som løbende er i dialog med de etablerede ordinære virksomheder i kommunen for at fortælle dem om fordelene ved at etablere socialøkonomisk virksomhed:

  • Det kan styrke virksomhedens brandingværdi at drive hele eller dele af forretningen som socialøkonomisk
  • Der kan være økonomiske besparelser ved, at virksomheden etablerer en socialøkonomisk virksomhed, som varetager nogle af virksomhedens produktionsled.

”Reborn socials” er en anden måde, som socialøkonomiske virksomheder kan opstå af. Det er virksomheder, der i forvejen tager et stort socialt ansvar, og som tager den socialøkonomiske model til sig. De socialøkonomiske virksomheder Legehytten.dk og Gamle mursten er eksempler på reborn socials.

Iværksættere – ildsjæle, CBS’ere og kommunalt ansatte

En række socialøkonomiske virksomheder bliver startet af forskellige typer af iværksættere.

Som kommune har I muligheder for at skabe gode rammer for især sociale iværksættere. I kan bidrage med rådgivning, netværk og lokale iværksættermiljøer. Mange socialøkonomiske virksomheder og iværksættere føler sig mere udfordrede end traditionelle virksomheder og iværksættere. De skal både drive en levedygtig forretning og løfte et socialt ansvar.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det på mange måder ikke er anderledes at være social iværksætter end at være almindelig iværksætter:

  • Det er vanskeligt at få en forretning til at løbe rundt, og en række af virksomhederne vil ikke overleve.
  • Èn iværksætter kan sjældent det hele, så det er afgørende at samle det rigtige team af kompetencer og få råd og vejledning mange steder fra.
  • Fokus på kunderne og på at skabe en bæredygtig forretning er altafgørende – det skal ikke være kommunale midler, der holder hjulene i gang.

Silkeborg Kommune har skabt gode rammer for sociale iværksættere, som gerne vil etablere socialøkonomisk virksomhed. Kommunalt ansatte har mulighed for at få tre måneders orlov, hvis de vil forsøge sig som sociale iværksættere. Læs mere her:

Tre måneders fuld løn til socialøkonomiske iværksættere i Silkeborg Kommune

Foreninger og væresteder kan starte erhvervsdrift

Socialøkonomiske virksomheder kan også udspringe af foreninger eller væresteder. Det kan være en fordel for foreninger at etablere socialøkonomisk virksomhed, fordi forretningsdriften kan fremme foreningens sociale formål. Foreninger har et godt udgangspunkt for at etablere en bæredygtig virksomhed. De har:

  • En fornuftig organisationsstruktur
  • En god forståelse for at arbejde med det sociale formål
  • Frivillig arbejdskraft.

Tilsæt sparring på forretningsudviklingen og et godt samarbejde med jer i kommunen, og så kan den socialøkonomiske virksomhed tage fart.

KFUM’s sociale er et eksempel på en forening, som driver socialøkonomiske virksomheder. Foreningen driver en række genbrugsbutikker og caféer rundt om i landet, som primært er drevet af frivillige og som genererer overskud til foreningens sociale formål.

Bo- og uddannelsesstedet Elmelund i Thy har netop startet den socialøkonomiske virksomhed Thy Naturkraft, som skal producere paller og sække med træ fra Nationalpark Thy. Thy Naturkraft skal ansætte unge med særlige behov. Virksomheden er blevet til i tæt samarbejde mellem Elmelund, Nationalpark Thy, Naturstyrelsen Thy, Regional Madkultur Thy/Mors og Thy Erhvervsforum.

Sidst opdateret 10/12 2014