Donago: "Vores skridttæller skaber overskud til velgørenhed"

Christian Christensen har sammen med partneren Thomas Sørensen udviklet en mobil sundhedsapp, Donago. Den giver virksomheder mulighed for at betale et fast beløb om måneden pr. medarbejder, som skal konkurrere med sig selv og kollegerne om at gå så mange skridt om dagen som muligt. Overskuddet går til velgørende formål, som medarbejderne selv vælger.

Af journalist Tina Juul Rasmussen

Hvordan startede din forretningsidé?

"Jeg er uddannet ergoterapeut og har siden taget en kandidatgrad i informationsteknologi og Interaktive Digitale Medier og har drevet mit eget, almindelige profitorienterede firma i fem år. Undervejs blev jeg optaget af, hvordan man kan motivere folk til at fastholde gode motionsvaner, fordi jeg selv har haft svært ved det. Jeg fik ideen om, at jeg måske kunne komme op af sofaen, hvis jeg vidste, at jeg kunne støtte et socialt formål ved at gå eller løbe. Det kunne eksempelvis være at sørge for, at en familie i Afrika fik mad på bordet, eller at et barn kunne gå i skole. Det blev til Donago, en mobil sundhedsplatform, målrettet virksomheder."

Så mit mål var at kombinere at få mere aktive medarbejdere og flere virksomheder til at støtte velgørende formål. 

"Vi ved, at det er et kæmpe problem, at den danske befolkning er inaktive, fordi det fører til kræft, diabetes og hjertekar-sygdomme. Så mit mål var at kombinere at få mere aktive medarbejdere og flere virksomheder til at støtte velgørende formål. I dag kommer størstedelen af pengene til hjælpeorganisationerne fra private."

Hvorfor er din virksomhed socialøkonomisk? 

"Jeg har som sagt tjent penge på min tidligere virksomhed, så denne gang ville jeg noget andet. Og jeg ved fra forskning, at vi mennesker er altruistiske væsner. Det at støtte et godt formål kan virke både som en indre og ydre drivkraft: Som empati indadtil, fordi man føler med dem, som har det svært. Eller som signalværdien udadtil – at vise andre, man støtter et godt formål. Så jeg besluttede, at alt overskud fra Donago skulle gå til dels at videreudvikle vores produkt og dels til velgørende formål, som medarbejderne i de virksomheder, som går med i Donago, selv vælger. Vi har foreløbig samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Byg en by, Verdens Børn, Børnecancerfonden og Aids-Fondet. 

Og så er det mit mål at skabe bedre kommunikation om, hvad pengene bliver brugt til i de organisationer, man støtter. Så man ved, at den virksomhed, man er ansat i, har støttet 10 procent af en brønd et bestemt sted eller sendt et antal børn i skole. Det vil give folk et ejerskab i udviklingen af den tredje verden.

"Virksomheder, som vil være med, betaler et fast beløb om måneden – dog mindst 30 kr. pr. medarbejder. Medarbejderne får så Donago-appen, som er en skridttæller, og så er princippet, at jo flere skridt du går, jo flere penge går der til det formål, du har valgt. Ender du højst på ranglisten, udløser det en ekstra donation. Så det gælder altså ikke om bare at gå 10.000 skridt om dagen, men at komme over sit eget gennemsnit – og kollegernes. Virksomhederne får på den måde mere aktive medarbejdere, som bliver sundere, gladere, mere produktive og mindre syge.
Det boner også positivt ud på CSR-kontoen, fordi undersøgelser viser, at medarbejdere sætter pris på at arbejde i virksomheder, som støtter velgørenhed, og her er de selv med til at vælge, hvad der skal støttes."

Hvad er din vision for virksomheden? 

"Jeg håber, at vi om fem år er ude i mange virksomheder, både danske og udenlandske. Og måske har vi selv udviklet en ’wearable’ – altså et produkt, man har på, som måler skridtene, fordi især kvinder har ikke telefonen på sig altid. Og så er det mit mål at skabe bedre kommunikation om, hvad pengene bliver brugt til i de organisationer, man støtter. Så man ved, at den virksomhed, man er ansat i, har støttet 10 procent af en brønd et bestemt sted eller sendt et antal børn i skole. Det vil give folk et ejerskab i udviklingen af den tredje verden."

Her kan du læse mere om den socialøkonomiske virksomhed:

Donago

Sidst opdateret 26/08 2015