Mål og styrk din virksomheds sociale værdi

Måling og dokumentation giver dig mulighed for at gøre det, du gør bedst muligt. Og det viser kunder, investorer og samarbejdspartnere, at du gør en forskel

Du har startet en socialøkonomisk virksomhed for at gøre en forskel. Du kan sikkert jævnligt se, at det lykkes at skabe en forandring.

Men hvad er det egentlig, din virksomhed gør, som virker?

Er der noget af det I gør, som ”virkelig virker”, og som andre kunne lære af? Og er der andet af det I gør, der ikke virker – eller måske kunne gøres bedre?

Systematiser dit arbejde – og dokumenter den forskel, du gør 

Måling og dokumentation handler om at arbejde systematisk med at skabe social værdi.

Det første skridt er, at du gør dig klart, hvad det er for nogle ting, I gør i din virksomhed, som skaber positive resultater.

Læs mere om at beskrive den forskel, du gør, ved hjælp af en forandringsteori

Derefter kan du måle, at den forandring, du forventer, sker – og du kan se, hvad det er af det, du gør, der gør den største forskel.

Læs med om at måle social forandring med indikatorer

Det styrker dit arbejde, ved at du kan fokusere på det, der virker. Og det øger din troværdighed overfor kunder, investorer og donorer.

Læs om flere grunde til at måde den forskel, du gør

De kan se, at du ikke blot leverer dokumenterede resultater men også, at du arbejder målrettet for hele tiden at gøre den størst mulige forskel.


Læs om forskellen på at måle for at optimere og for at evaluere

Hop direkte til vores ”værktøjskasse” med konkrete redskaber til at dokumentere social værdi

Sidst opdateret 29/11 2014