Værktøjer til at måle social værdi

Her kan du finde en række værktøjer, der kan hjælpe dig med at måle din sociale værdiskabelse.

Skab overblik over den forskel, du gør – og mål den!

Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder har udarbejde en guide til udarbejdelse af forandringsteori. 

Guiden rummer teori og metode til at dokumentere social værdiskabelse i socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med mennesker i forskellige forløb. Omdrejningspunktet er fem skridt, som virksomheden skal arbejde sig igennem for at skabe den forandring, der sikrer, at de er skarpe på, hvor og hvordan de skaber social værdi.

Guide til udarbejdelse af forandringsteori

Arbejdsark til udarbejdelse af forandringsteori

Forandringsteori

Det første skridt til at måle den forskel, du gør, er at vide præcis hvordan dit arbejde gør en forskel.

Beskriv din forandringsteori, så du får sat ord på, hvordan du gør verden bedre.

Måltrapper

I det daglige arbejde er det ofte en god idé at følge op på de helt små forbedringer, som alle er skridt på vejen til dit mål. På den måde kan du dag for dag se, at I er på rette spor.

Brug en måltrappe til at beskrive, hvordan du skridt for skridt når de mål, du har sat for dit arbejde.

Indikatorer

Mange af de forandringer, man skaber i socialøkonomiske virksomheder kan ikke måles og vejes. Indikatorer er en måde at følge dem, ved at se på ting, du let kan observere.

Find indikatorer der giver dig indblik i, at du når dine mål.

Sidst opdateret 20/01 2016