Modul 4: Vækst

Din virksomhed har succes og du er ved at være klar til at gå ind i en fase, hvor din virksomhed kan vokse sig større.

Din virksomhed skaber overskud, og du har en klar ide om, hvordan I skaber social forandring. Du kan håndtere din virksomhed, og din virksomheds organisation kan løfte alle opgaver.

Der findes mange vækstscenarier

Uanset hvilket scenarie du ser din virksomhed i, så er det vigtig at du planlægge dine skridt i en vækstfase. Ofte kræver væksten ny kapital tilført din virksomhed, så et rigtig godt udgangspunkt vil være at tage et møde med en vækstkonsulent i det nærmeste regionale væksthus. Hver region i Danmark har et væksthus. Her kan du møde højt specialiserede konsulenter, der kan rådgive dig og – med udgangspunkt i din forretningsplan og dine vækstvisioner – hjælpe dig med at lave en gratis vækstplan.

4.1 Læg en vækstplan - tag et møde med dit lokale væksthus

Når din virksomhed vokser, er det en god ide at få hjælp til at strukturere processen. De fem regionale Væksthuse i Danmark kan hjælpe dig med at sikre det helt rigtige vækstforløb for din virksomhed.

Udarbejd en vækstplan i samarbejde med en vækstkonsulent, og få overblik over hvilke ændringer din virksomhed kommer til at undergå i processen – det være sig ledelsesmæssigt, organisatorisk og medarbejdermæssigt.

Skaleringen af din virksomhed bør selvfølgelig tage sit udgangspunkt i det styringsredskab du allerede har udarbejdet – nemlig din forretningsplan.

Med din forretningsplan i hånden, kan du navigere dig ind på nye områder med en meget stærk basisviden om, hvad der virker - og måske ikke virker, i den måde din virksomhed er bygget op på, hvilke værdier der ligger i virksomheden samt din virksomheds vision og mission. Resultatet af dit møde med en konsulent i et regionalt væksthus vil således være en Vækstplan – en detaljeret drejebog over din virksomheds vækstfase.

Oversigt over Væksthuse

4.2 Finansier væksten? - få åbnet investorernes øjne

Når du går ind i overvejelser om at vækste med midler fra en eller flere investorer, så skal du, i visse tilfælde, være klar til at give afkald på en del af overskuddet og ejerskabet. Men mange sociale investorer er mere optaget af at gøre en social forskel end at høste det økonomiske udbytte. Investorerne har dog generelt ikke krav på udbytte, hvis virksomheden ikke skaber overskud.

Sidst opdateret 20/01 2016