Beskæftigelsesborgmesterens perspektiv

I Københavns Kommune har man de seneste år styrket indsatsen i forhold til de socialøkonomiske virksomheder, og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev håber, der kommer endnu mere samarbejde de kommende år.

Vi skal have mere samarbejde ikke mindre

I den danske hovedstad har politikerne de seneste år for alvor fået øjnene op for socialøkonomiske virksomhederm og Københavns Kommune har sat gang i en række tiltag, der skal hjælpe, støtte og rådgive virksomhederne.

Og det er vigtigt, mener beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev. De socialøkonomiske virksomheder er nemlig en vigtig del af byen.

I København vil vi de socialøkonomiske virksomheder.

”Vi gør mange ting, for der er ikke nogen tvivl om, at de socialøkonomiske virksomheder er en vigtig del af byen og ikke mindst skabelsen af et rummeligt arbejdsmarked i København, hvor der skal være plads til alle,” siger hun.

Københavns Kommune tilbyder blandt andet workshops, events, mentorordning og skræddersyede start up- og vækstforløb, som skal styrke og udvikle de socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere.

”Især de seneste år er vi kommet i omdrejninger, når det gælder udviklingen af socialøkonomiske virksomheder. For eksempel har vi lavet en specialiseret erhvervs- og iværksætterrådgivning af socialøkonomiske virksomheder og iværksættere,” fortæller Anna Mee Allerslev.

Socialøkonomiske virksomheder er vigtige for kommunen
For Anna Mee Allerslev kan de socialøkonomiske virksomheder i kommunen være med til at skabe jobs til udsatte borgere, men hun ser også et stort potentiale i forhold til at skabe vækst og bidrage med innovative løsninger. Derfor mener beskæftigelsesborgmesteren, at det er vigtigt, at der er en særlig kommunal indsats over for de socialøkonomiske virksomheder.

”Vi har cirka 16.500 københavnere, der i forhold til andre har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Og hvis skal løse denne udfordring, er socialøkonomiske virksomheder en af nøglen til at få succes. Så for mig er det helt afgørende, at vi gør noget ekstra for at samarbejde med de socialøkonomiske virksomheder,” forklarer hun.

Anna Mee Allerslev peger desuden på, at mange socialøkonomiske virksomheder er aktive i deres lokalområde og på den måde bygger bro til lokalsamfundet.

Vigtige samarbejdsområder for kommunen

Socialøkonomiske virksomheder skaber jobs til nogle af vores udsatte borgere. Så derfor skal vi i kommunerne støtte op, så disse virksomheder har ordentlige vilkår og får den nødvendige rådgivning.

Socialøkonomiske virksomheder er en væsentlig leverandør for tilbud til mange af vores svageste ledige borgere, så de kommer tættere på en plads på arbejdsmarkedet.

Sidst opdateret 31/08 2014