Socialøkonomiske virksomheder er et internationalt fænomen

Fra en bilvask i Canada over sociale kooperativer i Italien til hotelkæden Le Mat, der ekspanderer i hele Europa. Social enterprises findes i et utal af variationer kloden over og har en lang historie bag sig.

Udviklingen går stærkt på internationalt plan, og uanset om du er iværksætter, investor eller arbejder i en kommune, er der inspiration at hente i vores nabolande, i EU og på den anden side af Atlanten.

Socialøkonomiske virksomheder – eller social enterprises, som er den engelske betegnelse – har en lang og forskelligartet historie på det globale plan.

Den omfatter alt fra den kooperative bevægelse i England over de sociale kooperativer i Italien til den mere filantropiske tilgang i USA.

Den danske regerings definition af socialøkonomiske virksomheder er inspireret af og beslægtet med den internationale udvikling. Men der er også regionale forskelle.

For eksempel ligger den danske definition tæt op ad den definition, den engelske brancheorganisation for social enterprises opererer med.

Her skal social forstås i bred forstand og inkluderer alle samfundsgavnlige formål:

  • Miljø
  • Kultur
  • Jobskabelse
  • Inklusion på arbejdsmarkedet

Italienske kooperativer
I Italien derimod er tradition og lovgivning bygget op omkring sociale kooperativer, der har sit primære fokus på at levere velfærdsydelser og inkludere udsatte i produktionen.

Desuden varierer mulighederne for at starte og drive socialøkonomiske virksomheder meget alt efter, hvordan velfærdssystemet i det pågældende land er indrettet.

De sidste ti år er interessen for socialøkonomiske virksomheder vokset eksplosivt fra både politikere, forskere og praktikere.

Udviklingen går især hurtigt på områderne:

  • Forretningsmodeller: Sociale forretningsfolk overalt udvikler nye modeller for, hvordan samfundsgavnlige formål kan fremmes gennem forretningskoncepter. Samtidig arbejder flere og flere på at kopiere og sprede de bedste modeller, fx gennem social franchising, hvor forretningsmodellen sættes på formel, så konceptet lettere kan kopieres.
  • Regionale og nationale strategier: EU, regeringer og lokale myndigheder verden over udvikler strategier for, hvordan de kan styrke økosystemerne for socialøkonomiske virksomheder.
  • Regulering: Flere lande har selskabslovgivning eller registreringsordninger målrettet socialøkonomiske virksomheder.
  • Kapital og finansiering: Hvor skal pengene komme fra? Mange lande arbejder på at udvikle markeder for social kapital med nye finansielle instrumenter som Social Impact Bonds. Her kan investorer, der vil sikre et socialt afkast af deres investeringer, blive koblet med sociale entreprenører og virksomheder, der kan demonstrere, at de gør en forskel. Se foreksempel G8's Social impact investment taskforce.
  • Forskning: Internationale forskernetværk som EMES og en række universiteter forsker i det nyetablerede socialøkonomiske felt.
  • Kendskabskampagner: Både offentlige institutioner og private organisationer laver kampagner for at gøre socialøkonomiske virksomheder mere kendte. For eksempel forsøger kampagnen Buy Social i England at promovere socialøkonomiske virksomheder som den oplagte mulighed for den socialt bevidst forbruger.
  • Uddannelse og entreprenørskab: Flere og flere universiteter udbyder uddannelser i socialt entreprenørskab og starter inkubatorer – programmer, hvor sociale entreprenører in spe kan vokse gennem solid sparring og gode rammer. For eksempel The School for Social Entrepreneurs.
Sidst opdateret 29/01 2015